Nyheder & Nyhedsbreve

Logo

Hej [NAME],

 

Nu er der ikke så længe til den 2. september ☺. I hvert fald ikke så længe som der har været. Men hvem tænker på september lige nu, hvor vinterens mørke endnu har sit greb om land og by. Vel ikke mange – måske lige bortset fra en håndfuld mænd og kvinder fra Hvalsø og Ringsted som allerede er godt i gang med at arrangere den 10. udgave af Skovløberen maraton.

Det skal selvfølgelig markeres at vi i år har 10 års jubilæum og mange gode idéer har allerede set dagens lys.

Det er endnu for tidligt at afsløre hvordan vi vil markere dagen – men der vil helt sikkert være noget at se frem til.

Så uanset om du har været med alle 9. gange eller om du skal prøve kræfter med de midtsjællandske bakker for første gang, så er Skovløberen en af mange gode grunde til at få snøret løbeskoene og komme af sted – ud på gader og stræder – ud i den grønne eller den hvide verden, mærke pulsen, varmen og glæden ved at sætte sig mål og nå dem.

Vi håber selvfølgelig at vi kan byde dig – og mange andre – velkommen den 2. september.

Vi har modtaget mange gode indlæg til” ris og ros” på hjemmesiden www.skovloeberen.dk – tak for det. Lige så vigtigt det er at blive bekræftet i at man gør noget rigtigt – er det at få idéer til at noget kan gøres bedre.

hjemmesiden findes mange andre gode oplysninger, løbskort og ikke mindst billeder. Klik ind og se de mange flotte fotos fra 2011.

Apropos ros – Skovløberen har modtaget en pris fra Danmarks Naturfredningsforening for vores initiativ med at gøre løbet til Danmarks første CO-2 neutrale motionsløb.

En sådan påskønnelse sætter vi naturligvis også ”pris” på – men den bedste belønning var nu mødet med de mange glade modtagere af træer – børn som voksne i skoler og børnehaver i Lejre kommune.

Endnu mere pris sætter vi på den store skare af frivillige som hvert år knokler for at skabe de bedst mulige rammer for løbet – uden jeres indsats går det ikke og vi håber naturligvis, at I også i år vil være med til at skabe gode oplevelser for løberne.

Vi vender tilbage med et nyhedsbrev når der bliver åbnet for tilmeldingen – men for god ordens skyld – husk at sætte kryds i kalenderen 2. september.

Vi ses
Skovløberen

Nyhedsbrev

Tilmeld

Tilmeld dig vort nyhedsbrev og modtag information og nyheder om Skovløberen
captcha