Nyheder & Nyhedsbreve

Logo

 

Tilmeldingen er åben

Så er tilmeldingen til Skovløberen 2012 godt i gang på www.skovloeberen.dk   - En del har allerede tilmeldt sig – alle distancer er repræsenteret og der er løbere fra London til Tureby. Tilmeldingen er åben til den 23. august – og vi har plads til alle der har lyst til en løbetur i smukke omgivelser – hvad enten det er de seje på maraton – de udholdende på ½-maraton eller de glade motionister på ¼-maraton.
I forbindelse med tilmeldingen kan du også bestille årets Skovløber T-shirt, en lækker cool-dry løbetrøje med mange fine detaljer – og så er prisen bare 140 kr. Den findes i både herre- og damemodel.
10. års jubilæum
Det er i år 10. gang vi afvikler Skovløberen og det vil naturligvis blive markeret i startområdet og på ruten.
Og så vil vi gerne høre fra Jer der har været med alle 10 år – ligegyldig på hvilken distance. Send os en mail via kontaktformularen på www.skovloeberen.dk – så sørger vi for, at du bliver behørigt fejret den 2. september.

Overskud til Røde Kors

Den 2. september er også dagen hvor vi har den store glæde at kunne overrække Dansk Røde Kors en check på 25.000 kr. som er overskuddet fra løbet i 2011. Pengene vil være vores bidrag til de nødlidende i Afrika.

Vi glæder os allerede til at byde jer alle sammen velkommen i Hvalsø til september til en dejlig dag i skoven – til Skovløberen – Danmarks første (og vist nok eneste) CO2 neutrale motionsløb.
Vi vender tilbage med et i løbet af maj måned. Der vil bl.a. løfte sløre for, hvad startgebyret bliver brugt til.

P.S.:  Husk at sætte kryds i kalenderen 2. september.


Vi ses
Skovløberen

Nyhedsbrev

Tilmeld

Tilmeld dig vort nyhedsbrev og modtag information og nyheder om Skovløberen
captcha