Halvmarathon


  

 

 

Klik på kortet for en større version
  

Kort_halv

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på kortet for en større version

 

 

 Maal

 

Afhentning af nummer:

Løbenummer afhentes i Hvalsø Hallerne, Skolevej 5, 4330 Hvalsø. Her er der udlevering af numre og chip, omklædning, information m.m.

Her er åbent fra 9:00 og du skal have hentet dit nummer senest kl. 11:30.
 

Opvarmning:
Der er fælles opvarmning kl. 11:45

Start:

Startskuddet lyder præcis kl. 12:00 foran Hvalsø Hallerne.

Kom i god tid ... 

Praktiske oplysninger:

Alle praktiske oplysninger finder du under punktet "Praktiske oplysninger" 

Ruten:

Skovløberens halvmarathon rute er kendt som en af Sjællands hårdeste halvmarathon ruter, der undervejs giver dig mulighed for ”bestige” Sjælland højeste punkt. Ruten bringer dig samtidig igennem noget af Midtsjællands smukkeste natur, med store skovsøer og bakket terræn. Ønsker du gennemfører marathon ruten kan du læse mere her

Skovløberens halvmarathon rute er én lang rute, her er ikke noget med at løbe samme stræk flere gange. Dette giver et fantastisk løb, med nye indtryk under hele distancen.
 
Efter starten løber du et par km gennem Hvalsø op til skoven. På vej op til skoven passerer du skiltet der viser, at nu mangler du at løbe 20 km. Husk at ved Skovløberen viser skiltene afstanden til mål. Snart slipper asfalten op, og de næste 18 km skal du løbe på skovveje og stier i et smukt varieret skovlandskab. Ruten består mest af brede og jævne skovstier, men indeholder også enkelte passager ad smalle spor. Variationen i underlag og terræn betyder at ruten er ikke egnet til løb med babyjoggere.
 
Når du har klaret 4 km, får du selskab af marathonløberne. Deres start er 1 time og 45 min. tidligere og de har nu løbet 25 km. I kan følges ad de næste 17 kilometer, lige til mål.
 
I mødes ved det første væskedepot. Her bliver du tilbudt vand, energidrik, flere slags frugt.
Foruden målet er der 4 depoter undervejs med et interval på 4½ km. (ved kilometer 17, 13, 8½, 4½ før mål). Depoterne er tegnet på kortet, som du finder til højre.
Ud over væskedepoter vil du på ruten se en masse hjælpere, der vil guide dig rigtigt rundt.
 
Hjælperne bruger en hel dag på at skabe nogle gode rammer for dit løb. Stik dem et smil – det er deres eneste betaling

Efter nogle kilometer i skoven krydser du et større bygningskompleks. Det er Røde Kors Modtagecenter Avnstrup.

Videre af den gamle kongevej mod Skjoldenæsholm – golfbane, gårdsøen og slot - flot!

Du er blevet lovet, at du skulle over Sjællands højeste punk 126 m.o.h. og lige nu siger altituden kun 70. Det er tid til en opstigning. Den klarer du over de næste to kilometer og når turens fysiske højdepunkt Gyldenløveshøj. Efter den præstation er du klar til nogle kilometer almindelig skovvej.
Du løber ud af skoven på en snoet skovsti. Langs skoven af en gammel skolesti.  Hvis bakken tager pusten så nyd udsigten, den er flot herfra. Du fortsætter ud ad grusvejen Lodderne til du kommer til rute 255. Det er en ret befærdet vej, så den skal krydses med forsigtighed. Der er venlige folk, der hjælper dig over. Du skal naturligvis følge deres anvisninger.
Så er der bare 1 kilometer til mål af en dejlig jævn asfalteret sti.

 

Mål:

I mål venter dig både væske, energidrik, boller og frugt, så dine trætte muskler kan få noget at genopbygge med.

 

God tur …